Familiespejd er for glade børn i børnehavealderen sammen med deres forældre, altså en aldersgruppe på ca. 3-6 år.
For disse børn er målet at være sammen om nogle praktiske og sjove aktiviteter/lege, og samtidigt lære dem nogle af de færdigheder de skal benytte som ældre spejdere. I foråret 2020 har vi lavet mad på bål, både pandekager, æbler med kanel, friskfangede fisk og friskslagtede kyllinger, og både børn og forældre har moret sig med tilberedningen af de lækre råvarer.
Herefter er vi gået på jagt efter kræ og kryb i bæk og å, vi har fanget larver, frøer, vi har fanget (og tilberedt) krabber og igen nydt at voksne og børn har tid til at være sammen om sunde udendørs aktiviteter.
For tiden er vi 25 børn med følge, så der er desværre venteliste på holdet.
Jeg glæder mig til vi ses!
MVH Søren Madsen