SKJOLDUNGERNE - LEJRE GRUPPE
Skjoldungerne – Lejre gruppe er en spejdergruppe under Det Danske Spejderkorps (DDS), tilhørende Lejre kommune og bosiddende i Hvalsø. Vi havde stiftende generalforsamling d. 23. januar 2014, og består for tiden af 66 børn i alderen 3-13 år, 5 ledere og et hav af glade hjælpere.
For tiden har vi fire grene, Familiespejd som er for børn i børnehave og deres forældre, Mikroer som er for børn i 0.-1. klasse, Minigrenen for børnene i 2. og 3. klasse og Juniorerne der startede op efter sommerferien 2016 for børn i 4. og 5. klasse. Mikroer, Minier og Juniorer mødes hver anden søndag kl. 9.30-12.00 mens Familiespejdere ligeledes mødes hver anden søndag men fra 10.30-12.00. På længere sigt er målet, at oprette grupper for de større børn også, dette vil ske i takt med indmeldelse af ældre børn og ledere til de respektive aldersgrupper.
Skjoldungerne er ifølge legenderne i Knytlingasagaen – hvori Skjoldungesagaen indgår – en dansk kongeslægt fra Lejre, der er efterkommere efter Skjold. Skjoldungerne var delt i tre slægts-linjer, og de kendte skjoldunger er Roar og Helge, Harald Hildetand samt Rolf Krake.